Krigens billeder

unikke optagelser af Danmarkshistorien - klar til remix

Få indblik i en særlig periode af Danmarks historie.

Filmsamlingen kaldet “Krigens billeder” er det konkrete udbytte af det seneste samarbejde med Nationalmuseet. Det giver lærere og elever fri adgang til unik filmsamling. Klar til visning, remix og læring.

Frihedsmuseets digitalisering

Frihedsmuseet fik i starten af 2015 sat et digitaliseringsprojekt i gang, som betød at man i efteråret havde en komplet digital samling af museets 85 film. Det er denne samling som lærere og elever nu direkte kan gå ombord i i historieundervisningen, og dermed få et unikt indblik i perioden.

Hvad indeholder samlingen?

Kanalen Krigens Billeder på Skoletube indeholder alle de film Frihedsmuseet har liggende, samt et enkelt lydklip. Det er optagelser af meget forskellig karakter, varighed og indhold, og man vil derfor ofte møder nye sider af Danmarkshistorien, når man ser de forskellige film. Det kan være spændende dokumentarudsendelser, tyske propagandafilm, optagelser fra britiske bombefly, der gør sig klar til angreb på Gestapos hovedkvarter i Odense, amerikansk dokumentar om sabotage under krigen og meget andet. Se fx filmen Norden i flammer herunder. Denne film er med sine 95 minutter og danske fortæller en film, der fint kan ses som en del af undervisningen.

Besøg kanalen "Krigens billeder"

Kanalen “Krigens billeder” er en offentlig kanal, som alle kan tilmelde sig, for derved at bruge den som en ressourcekanal eller som en biografkanal.

Når man er tilmeldt kanalen vil man kunne trække på kanalens indhold i en række forskellige programmer og værksteder. I vores videokursus om Ressourcekanaler på Skoletube, kan du finde vejledning der viser hvordan kanalen fungerer sammen med netop de programmer I vil arbejde med.

 

Bliv guidet med lærervejledningen

Lærervejledningen indeholder alt hvad du har brug for; oversigt over alle 85 film, forslag til anvendelse, links til vejledninger og gennemgang af kanalens muligheder her. Hent lærervejledningen til Krigens Billeder her. (pdf)

Tak til Nationalmuseet

Frihedsmuseets filmsamling er en unik samling historisk kulturarv, som rummer fortællingen om Danmark før, under og efter besættelsestiden. Skoletubes mission om at gøre viden, historie og kultur frit tilgængelig, er med denne samling nået et stort skridt mod målet. Vi er stolte over at Skoletube må være en ramme for denne samling og vil gerne takke Nationalmuseet for at være en aktiv deltager når det handler om at gøre vores fælles kulturarv tilgængelig.