Skoletubes lærervejledning
- meget meget mere end bare tekst.Vi har prøvet at gøre vejledningen overskuelig, let læselig og samtidig undgå at gå på kompromis med alle de mange muligheder, som eksisterer med et læremiddel som Skoletube. Lad os tage et nærmere kig på de enkelte dele af vejledningen.
Faglige inspirationsforløb
De faglige inspirationsforløb starter med en god faglig idé og sætter denne i relation til de Forenklede Fællesmål for et fag, og kommer så med forslag til “Læringsmål” og “Tegn på læring”. Herefter følger så selve vejledningen, som er enkel, meget konkret og består af tekst med integrerede videovejledninger.
Alle de orange sætninger gemmer en videovejledning, som kort og præcist gennemgår, hvordan den nævnte handling gennemføres.
Skoletubes værktøjer har noget at byde på i alle fag, og vi arbejder sammen med en lang række freelance inspirationsforfattere, som hele tiden udkommer med nye faglige forløb til de forskellige fag.
Videovejledninger til alle værktøjerne
Vi har altid gjort en dyd ud af at give jer de bedste vejledninger, og vi har altid ment, at tekniske vejledninger formidles bedst med optagelser af skærmen og speak, der guider trin-for-trin. Det har vi holdt fast i, i dette nye format, så du finder opdaterede trin-for-trin vejledninger til hvert eneste værktøj på Skoletube.
Videovejledninger fokusere nu udelukkende på det tekniske, så du kan koncentrere dig om det faglige og få lynhurtig hjælp til lige præcis den handling, som du har brug for at gennemføre.
Vi har inddelt videovejledningerne til værktøjerne i web og iOS, så du hurtigt kan finde den vejledning, der passer til dit device uanset, om du arbejder med PC, iPad, Chromebook eller andet udstyr.
Lærervejledning til grundlæggende funktioner
Vores “lærervejledning” er et rigtig godt sted at starte, hvis du vil nemt og sikkert i gang med Skoletube, men også mere erfarne brugere vil kunne få glæde af at besøge dette hjørne.
Vi har også her valgt at veksle mellem tekst og videovejledninger. Så kan du både læse i dybden, skimme teksten og få syn for sagen i de visuelle og auditive videovejledninger. Vi udvider løbende lærervejledningen, men du kan allerede nu tilgå “Hvad er Skoletube” og “Modtag elevprodukt”.
KITS og FAQ
Faglige Kits handler om at sætte ét eller flere af Skoletubes værktøjer i relation til et didaktisk fænomen.
Hvordan arbejder man f.eks. med Skoletube i relation til “Flipped Classroom”? Eller hvordan fungerer Skoletubes værktøjer i forhold til ophavsret og Creative Commons? Eller hvad kan man bruge Skoletubes værktøjer til i forbindelse med “De første 120 ord”?
Kits samler en mængde ressource og parrer dem med Skoletube værktøjer, så de forskellige fænomener bliver mere konkrete og giver mening, når man vil arbejde med dem i praksis.
FAQ
Hvis du har spørgsmål a la “Hvordan opretter man en kanal”, “hvordan Sletter man et medie” eller “Hvordan opretter man forældre-/gæsteadgang”, så kan du altid skrive og spørge os, finde det i en videovejledning under et værktøj, men du kan også se om ikke en af vores andre brugere har stillet det spørgsmål før. For har de det, så ligger svaret højst sandsynligt i vores FAQ.
I FAQ`en har vi forsøgt at svare så fyldestgørende og præcist som muligt, og det mener vi, at man gør aller aller bedst i et kort og præcist videoklip.
0 kommentarer