WebIT 2023!
24. august, 2023 | Messe C, Fredericia
For 13. gang inviterer vi til konferencedagen WebIT. En inspirationsdag hvor Skoletubeplatformene er omdrejningspunkterne, og hvor vi både praktisk og teoretisk kommer rundt i det it-didaktiske landskab.
WebIT er altid ethundrede procent…
Faglig kompetence og IT-didaktiske ninjatricks
På WebIT finder du altid de bedste oplægsholdere. Frontløbere på både den teoretiske og praktiske it-didaktik.
Du går altid fra et WebIT med nye praktiske it-didaktiske ninja-tricks i ærmet. Vi gør en dyd ud af at bruge værktøjer og platforme kreativt med henblik på undervisning og læring.
Vi elsker it-didaktik, digitale værktøjer og netbaserede platforme, og vi tror på, at vores begejstring har en afsmittende effekt på deltagerne – psst… vi kan faktisk høre det, når der netværkes over lækker mad og kaffe i pauserne.
Oplægsholder
Mød dem på WebIT
Rikke Falkenberg
Lærer og ejer af Leg med IT
Martin Schantz Faurholt
Undervisningsredaktør hos Det Danske Filminstitut (DFI)
Tim Hinman
Medskaber af Third Ear Productions og Third Ear Studios
Rasmus Welling
Museerne i Fredericia, museumsformidler, forfatter, underviser og konsulent
Uffe Lyngdal Sørensen
Product owner - Skoletube/Studietube/Børnetube, Cand. pæd i it-didaktisk design.
Marcus Bennick
CEO og founder af Webtjenesten LærIT ApS - Skoletube, Børnetube og Studietube.
Program for WebIT
24. August, 2023
8:30 – 9:00
Check-In
Vi varmer op med morgenbrød, kaffe, te og glædelige gensyn.
9:00 – 10:20
Velkommen
Marcus Bennick
Ja, what´s up… med verdens bedste digitale produktionsværktøjskasse ?
Marcus starter blandt andet dagen med at introducere 2 kæmpe nyheder på Skoletube og løfter sløret for en række nye tiltag og store forventninger til skoletube anno 2023/24.
10:20 – 10:45
Pause
– kaffe/te/frugt
Tid til at mingle, holde en velfortjent pause, hvile ørerne og ose læremidler hos standholderne i kaffeområdet.
10:45 – 11:45
Hør lige efter! – der er lyde i luften
Tim Hinman
Lyd er svingninger i luften, men hvad får en lydfortælling til at swinge? Og hvorfor er lyd så fantastisk en repræsentationsform?
Sammen med Tim Hinman fra Third Ear stiller vi ind på frekvensen for lyd som fænomen og modalitet i skolen.
Med baggrund i produktioner fra DR og prisbelønnede podcasts på Third Ear, så er Tim (Hin)manden, der kan tweeke en lydfortælling, så den spiller.
I denne session deler han ud af de tips & tricks, der kan gøre en forskel – også når du selv producerer lyd med eleverne.
11:45 – 12:05
Billedligt talt bliver der stillet skarpt – men ka du sproget?
Uffe Lyngdal Sørensen
Nogle billeder forsvinder som tis i en våddragt, mens andre sætter sig kødfuldt i hukommelsen. Ser du billederne?
Med en evne til at processere billeder 60.000 gange hurtigere end tekst, er eleverne i den grad disponible for at mestre både læsning og kommunikation gennem visuel æstetik.
I denne session slår Uffe et slag for det nødvendige i at mestre billedmodaliteter på linje med skriftens trykte bogstaver.
Nej, det bliver ikke et teoretisk oplæg, der let fordufter som en prut ved glemslens hav (selv om det er en stinkende god anledning). Det bliver derimod praksisnært, rigt på eksempler og fyldt med Photopea, Prezi design og AI.
12:05 – 13:00
Frokostpause
– lune retter
Tid til lun og lækker frokost. Vend indholdet i de forskellige oplæg med kollegaer, fyld maven, hvil ørerne og snup endnu en tur i standende.
13:00 – 13:45
Skoletube giver Falken vinger
Rikke Falkenberg
I dette praksisorienterede oplæg får du et indblik i Rikkes unikke metoder, så du selv kan gøre hende kunsten efter på Skoletube og i dit eget klasseværelse.
13:45 – 14:15
Kahoot knusende og Quiz quarterback-kastende
Marcus Bennick
I denne session tager vi dig med på en halv times Aha-slidende oplevelser gennem et af vores absolutte favorit-programmer.
For Kahoot bliver det en knusende oplevelse, når du stifter bekendtskab med Aha-slides Quiz- og interaktions potentialer.
Vi dykker nemlig ned i programmets interaktionsmuligheder, mens vi quarterback-kaster quizzer ud i salen, så du kan vinde både indsigt i nye muligheder og præmier!
14:15 – 14:45
Pause
– kage og kaffe
YES! så er det kagetid.. og tid til at mingle, holde en velfortjent pause, hvile ørerne og ose læremidler hos standholderne i kaffeområdet.
14:45 – 15:10
At tråde tekster så der flettes fortællinger
Uffe Lyngdal Sørensen
I denne session præsenterer Uffe nemlig Skoletubes spritnye og tekstbaserede antihistamin, der fletter fortællinger og programmering.
Her kan du og dine elever tråde tekst og kode i interaktive fortællinger på en måde, så din programmerings-allergi forsvinder hurtigere, end du kan nå at sige Novo Nordisk.
15:10 – 15:50
Levende billeder
Martin Faurholt &
Rasmus Welling
Når fortiden formes af kameravinkler og udvalgte motiver, er den så til at stole på? Eller er der tale om en veltilrettelagt uvirkelighed, som former fortællingen om en fortid?
Film fascinerer og former virkelighed. I denne session tager Martin og Rasmus dig med ind i Det Danske Filminstituts samarbejde med Museerne i Frederica og Skoletube, når vi vinkler en fortælling om levende billeder.
Du kan bl.a. opleve, hvordan du og dine elever kan genskabe og manipulere med besættelsen, når den får repremiere på WebIT 2023.
15:50 – 16:00
Afrunding, håndtryk og piber.
Vi siger tak for i dag med en pibe, et håndtryk og masser af inspiration i bagagen. På gensyn næste år.
Hvor det finder sted
Messe C – Fredericia
Vestre Ringvej 101, 7000 Fredericia
Info og pris
Pris: 1189,- pr. deltager
Tid: Torsdag d. 24-08 2023 fra 9:00 – 16:00
Sted: MESSE C – Vestre Ringvej 101, 7000 Fredericia
Forplejning: Inkluderet i prisen er morgenmad, lun frokostbuffet, eftermiddagskage + kaffe, te og vand gennem hele dagen.
Bestil billet